ROS DIG SELV! – Sarah Barløse Personlig Træner
”Hold kæft min røv er for lækker!” – Pernille Laursen
Jeg har i en lang periode haft fornøjelsen af at have Pernille i forløb hos mig. Pernille har smidt en masse kilo. Men det er ikke det vigtigste. Pernille har formået at ændre sin mentalitet omkring livet noget så voldsomt. Så voldsomt at jeg aldrig har været mere imponeret.
Efter min mening er ens mentalitet/psyke noget af det vigtigste i et fedttabsforløb. Hvis du ikke ændrer din holdning til både din kost, din træning, din krop og hele dit livssyn, vil du måske risikere efter endt forløb at gå tilbage til dine gamle vaner eller blive mere ekstrem og fanatisk. Denne fanatisme omkring kost er pludselig gået hen og blevet meget populært – eller også SKAL man være overvægtig og elske sine kilo. Der er absolut intet dårligt ved at elske sine kilo eller være i god form, men hvor er mellemvejen blevet af? Hvad er er galt med at være sund, glad og nyde livet uden at være fanatisk? Ligemeget hvad har der i hvert fald aldrig været noget galt i at elske og rose sig selv – ligesom Pernille.
Pernille her har inspireret mig enormt meget. Hendes måde at håndtere verden på er imponerende, inspirerende og noget som mange kunne lære noget af. Pernille ROSER NEMLIG SIG SELV?! ?
Selvom det er nyt og forvirrende – særligt for os piger, er det fantastisk og vi burde alle gøre det.
Pernille ved udemærket godt, at hun ikke helt er der, hvor hun selv gerne vil være med sin krop, men hun synes selv, at hun er pisse lækker, sej og dejlig – og det er hun fanme også!
Vi er alt for gode til at kritisere og se fejl ved os selv og på den måde bliver vi aldrig glade og tilfredse. Men helt ærligt, hvorfor skal vi ligge så meget arbejde i at ændre vores kropskomposition, hvis vi alligevel aldrig bliver tilfredse? Lige præcis derfor kan vi alle sammen lære noget af Pernille. Vi skal rose os selv, for det vi gør, for det, der gør os dejlige og for det, vi ELSKER ved os selv.
Jeg har fået Pernille til at skrive et par ord om at rose sig og om hendes mentalitet omkring det hele. Jeg håber meget, I vil læse med og tage det til Jer! God fornøjelse?
Ros dig selv!
Selvaccept er noget af det sværeste for mange mennesker at opnå. Jeg ejede det heller ikke selv da jeg først startede ved Sarah. Jeg havde lige været igennem en svær tid i mit liv som gjorde at min selvtillid var helt i bund. Jeg besluttede at jeg ville gøre noget godt for mig selv. Jeg så mit forløb som en investering i mig selv. Jeg var egentlig ret ligeglad med hvor meget jeg ville tabe mig, det vigtigste for mig var at hele min tankegang omkring mad blev ændret. Jeg besluttede at den selvynk jeg havde over for mig selv skulle være slut. Jeg gad ikke længere gå rundt at være træt af mine spisevaner og den måde jeg så ud på. Og hvis jeg ville lave om på det så måtte jeg gøre en indsats for det. Jeg viste at forløbet ville blive en udfordring for mig, da jeg nærmest aldrig havde set et fitnesscenter indefra. Og en udfordring må man sige at det blev. Det sværeste for mig har været at holde mig fra usunde ting når jeg har været alene. Jeg kan slet ikke tælle hvor mange gange jeg har haft en indre dialog med mig selv om hvorvidt jeg nu skulle købe eller spise de her chips eller ej. Det er en kamp at skulle igennem, men jeg viste at jeg var nødt til det hvis mit mål skulle lykkedes. Det har derfor været vigtigt for mig at finde ud af hvad jeg kunne gøre for at lade være med at spise det jeg ikke skulle. Jeg kan finde på at børste mine tænder lige efter min aftensmad, for så ved jeg at al mad vil smage forfærdeligt efterfølgende. Nogle gange drikker jeg lidt for mange pepsi max i stedet for at spise og andre gange ryger jeg lidt for mange cigaretter. Jeg ved godt at dette ikke er den bedste løsning, men hellere ét projekt af gangen som lykkedes end to mislykkede. At snyde min hjerne eller beskæftige den med andre ting, har været det mest effektive for mig. Det kræver beslutsomhed og en stærk rygrad at kunne sige fra overfor disse fristelser. Men det vigtigste er at man tror på sig selv. At man ved at man er stærk nok til at kunne få bolden i mål. Det er ikke altid sjovt, overhoved! Men hvis det er det man vil, så er det det man må gøre.
Jeg har altid været ret hård i betrækket, og der var ingen der skulle sige til mig at der var noget som jeg ikke kunne. For så skulle jeg nok vise dem hvem der tog fejl. Netop denne mentalitet har været min tro følgesvend gennem mine forløb med Sarah. Hvis der var en øvelse som jeg havde svært ved at mestre, gav dette mig blot endnu større motivation til fortsætte indtil det lykkedes.
At få at vide at man ikke kan eller ikke er god nok, er sandsynligvis noget de fleste af os kan genkende. Her mener jeg, at det er sindssygt vigtigt at huske på at man kan hvad man vil! Der er ingen der skal kunne knække en eller sige at man ikke kan. Det er kun en selv der kan sige fra overfor sådanne mennesker og samle sig selv op fra gulvet igen.
Det er lettere sagt end gjort, det ved jeg selv. Og derfor har det været vigtigt for mig at min familie og venner har støttet op om mig. De dage hvor det er ekstra hårdt, tænker jeg på alle de positive og glade ord jeg får med på vejen, når de ser hvor langt jeg er kommet. At kunne tro på at de komplimenter andre folk giver en, og at de er sagt med oprigtighed og kærlighed, er man nødt til. Man kan ikke gå rundt at tro at andre folk kun vil en ondt. Vigtigst af alt er at tage imod sådanne komplimenter. De er guld værd! Vær stolt over det du har opnået. De bedste komplimenter er dem du kan give dig selv. Se dine små fremskridt i stedet for kun at se målet. Jeg har langt igen, og jeg føler ikke at jeg er færdig med at tabe mig endnu. Men jeg er så vanvittig stolt af hvor langt jeg er kommet, og det er der ingen der kan tage fra mig. Jeg elsker at opdage at en muskel pludselig er blevet mere markeret end den har været før, at mine lår er blevet fastere, at min numse har fået en anden form og at den mad jeg vælger at tilberede helt naturligt bliver sund. For mig er det dét der tæller og som giver mig motivation. Hvis jeg kun kunne tænke på at jeg, efter min mening, stadig mangler at tabe 10 kilo, så ville jeg aldrig kunne nå at nyde min krops forandring i processen. Alting tager tid, også at finde selvaccepten. Men findes skal den! Kampen mod kiloene skal ikke kun være surt. Det skal være fedt og det skal være okay at syntes at man ser pisse godt ud!
Jeg skal nok nå mit mål. Og indtil jeg når det, vil jeg nyde min nye krop, mine nye vaner, mine komplimenter og min nye livsstil. Lad være med at tænke negativt om jer selv og kun se jeres fejl, for dem har vi alle sammen. Se i stedet for dine fremskridt og dine resultater. Lad det tage den tid det tager. Giv dig selv lov til at have gode dage og have dårlige dage.
Tusinde tak til Sarah fordi hun havde tiltro til mig og lod mig skrive dette indlæg. Det sætter jeg stor pris på.
Hvis i kun tager en ting med fra denne blog håber jeg det er, at i alle er dejlige som i er og, at i skal rose jer selv for alt det som gør jeg dejlig fremfor, at kritisere og finde fejl.
Lad os alle sammen lave ”en Pernille”