Livsstilsændring på 8 uger
Forløb: 8 uger, med 3 træninger om ugen


8 uger til, at ændre livsstil og smide det overflødige fedt fra graviditet

Jeg havde fornøjelsen af, at have denne skønne og enormt seje pige i forløb ved mig efter hun havde født en dejlig lille dreng. Jeg har aldrig i min profession set en, som kunne presse sig selv SÅ meget og som havde en SÅ stor viljestyrke som hende her! Hun flyttede sine grænser til hver træning, pressede sig selv helt ud til kanten og gjorde sit bedste for, at komme i mål. Det var imponerende og yderst inspirerende, at følge. Og jeg vil sige, at hende kunne vi alle, inklusiv mig selv, lære noget af!

Det har været en sand fornøjelse, at få lov til at arbejde sammen med en så stærk og skøn kvinde! 


I forløbet var der plads til, at hun kunne hygge med sine veninder og familie og hendes kost var løs nok til, at hun stadig kunne leve et ganske normalt liv med familie og kæreste.
Hun købte 12 klip, som blev fordelt udover 8 uger så vi havde 2 træninger i ugen i 4 uger og derefter 1 træning i ugen.
Dette var resultatet af forløbet:

Da jeg første gang trænede med denne kvinde sagde hun til mig, at hun ikke brød som om styrketræning men, at hun kun gjorde det for, at komme i mål. MEN da vi afsluttede vores forløb fortalte hun mig, at hun havde fået et helt nyt syn på træningen og rent faktisk nød, at være afsted. Det var noget af en livsstilsændring! Og noget, som gjorde mig ualmindeligt glad. Derudover har hun fået et helt nyt syn på sin kost som gør, at hun kan fortsætte på egen hånd nu og komme derhen hvor hun ønsker. Jeg er en meget stolt og glad træner!


Her er hvad hun selv siger om forløbet:

Hvad har været godt ved dit forløb med Sarah Barløse?

Det der var rigtig godt i mit forløb var, at jeg havde en god varierende kostplan at følge. Det har især været en stor del af, at jeg fik et indblik i hvordan og hvor meget jeg skal spise i løbet af dagen. Det at jeg har fulgt den har gjort at jeg nu har vænnet mig til at spise sådan, og derfor fortsat vil bruge den som min nye livsstil.
Sarahs træninger er meget inspirerende, motiverende og hårde. Man går aldrig hjem og føler at man ikke har lavet noget, uanset hvilken form for træning man laver med hende.

Hvad har opnået fysisk?

Fysisk har jeg opnået rigtig meget. Jeg startede i meget dårlig form, med tunge ben og kunne ikke rigtig løbe med mine knæ efter min graviditet, da jeg havde meget mere vægt end før jeg blev gravid. 3-4 uger inde i forløbet kunne jeg endelig starte op med at løbe igen, som også var et af mine store mål at jeg kunne komme i gang med. Nu kan jeg løbe og skal fortsat bare have styrket min kondi. Jeg er også blevet stærkere i muskler og led i min krop og kan mange flere ting i hverdagen uden problemer nu. Og det er jeg så glad for.

Hvad har du opnået Psykisk?

Psykisk har jeg fået min træningsiver og motivation tilbage. Jeg er kommet et stort skridt tættere på mit helt store mål, som er at kunne spille håndbold igen. Det gør mig stærkere psykisk jo mere jeg kan forbedre for hver uge, og det at træne med Sarah har givet mig lysten til at kæmpe, og åbnet mine øjne for at målet ikke er helt ude af syne mere.

Hvordan har træningstimerne været med Sarah?

Træningstimerne har været rigtig inspirerende, motiverende, varierende og vildt hårde. Jeg kan godt lide, at man kan mærke når man har lavet noget fysisk. Det kan jeg lige love for, at jeg kunne. Gik altid fra træningen med høj puls, sved på panden og meget øm i kroppen på den gode måde. Sarah var sindssygt god til, at tilpasse niveauet til der hvor jeg var i min fysiske form. Hun kunne se på mig når jeg var aller mest presset, og støttede mig til at komme igennem øvelserne selvom jeg var tæt på udkørt så jeg kom i mål til hver træning jeg havde med hende.

Er der noget, som Sarah kunne gøre bedre?

Jeg har på intet tidspunkt været  utilfreds, utilpas, eller andet i Sarahs træning og samvær eller den måde som hun har gjort tingene på. Så jeg kan ikke lige komme på noget, som skulle have været gjort anerledes.

Har dit forløb rykket med din viden omkring kost og træning?

Jeg har helt sikkert fået stor indsigt i kost og hvordan det er godt at spise når man træner meget. Det har også været en stor del af at jeg har lyst til at fortsætte denne livsstil, da kostplanen ikke er så sindssygt stram som jeg måske havde forventet inden jeg startede. Jeg har også fået en masse nye, forskellige og spændende øvelser og måder at træne på, så den side af det heller ikke bliver kedelig når jeg skal fortsætte kampen på egen hånd.

Kan du anbefale et forløb med Sarah? Hvis ja, hvorfor?

Jeg kan bestemt anbefale et forløb med Sarah, hvis man gerne vil have et skub i den rigtige retning, træne sig op til noget, eller bare i bedre form. Jeg er så glad for at jeg tog skridtet og gjorde det, fordi jeg er kommet meget tættere på mit mål og det har Sarah været en rigtig stor del af.


Går du også med en drøm om, at blive en bedre udgave af dig selv? Lad mig hjælpe dig til en stærkere og sundere krop, som du er stolt over! Kontakt mig for en uforpligtende samtale på linket her eller send mig en mail på sb@sarahbarlose.dk og hør hvordan jeg bedst muligt kan hjælpe DIG!