Case 2 – Sarah Barløse Personlig Træner


img_08522ecdd3d7-d03d-44a5-a983-566c67869519

Den her kvinde imponerer mig gang på gang!
I torsdag var vores møde helt rørende, da hun fældede en glædestårer over alt det hun har opnået med sin krop og sit sind i vores forløb. Jeg er stolt udover alle grænser, glad for, at have mødt dette fantastiske menneske og bekræftet i hvorfor jeg elsket mit arbejde.
Hun har smidt 60 cm over hele kroppen og 11,7 kg fedt, hvilket betyder hun er lidt under hendes drømmevægt, hvilket er en vægt hun aldrig har drømt om, at ramme igen og et tal jeg ikke kendte til før i torsdags fordi hun ikke turde fortælle mig det da vi startede. Udover dette er hun nu skadesfri, har fået kontrol over sin vægt, sin krop og ved nu hvad den har brug for, hvordan hun skal holde vægten, hvordan hun skal træne og hvordan denne livsstil kan kombineres med hendes hverdag som erhvervskvinde med sin kæreste og lille søn. Før vi startede vores forløb havde hun problemer med forskellige madvarer og som i kan se på før billederne var hun derfor en del oppustet – dette er der heller ingen problemer med mere.
Hun er et nyt, fornuftigt og meget afbalanceret sundt menneske og jeg kunne ikke være gladere for vores samarbejde og resultat.

img_0850 img_0851

 

Her er hvad hun selv siger om vores forløb:
‘Jeg havde aldrig nogensinde troet, at jeg ville komme hertil, hvor jeg er nu. Både psykisk, fysisk og energi-mæssigt. Jeg kan stadig ikke helt genkende mig selv på før-billederne. Jeg var aldrig kommet hertil uden Sarah! Hun har været en kæmpe støtte og motivator i hele processen – både hvad angår kost og træning, men hun har også støttet og heppet på mig, når der var ekstra brug for det!

Mit mål var at tabe 10 kg og nu står jeg 12,4 kg lettere! Hvem havde troet det!? Men det bedste er, at jeg nu ved hvordan jeg skal spise og træne, hvad min krop har godt af – og hvad jeg skal holde mig fra. Men samtidig med, har vi gjort det i et tempo, hvor jeg har kunne følge med og jeg har tilpasset både træning og kost med familien derhjemme. Det har været vigtigt for mig at finde en balance i det, så det ikke bare var en lyn-kur, men en livsstilsændring.

Jeg står både stærkere og lettere nu, efter mit forløb med Sarah. Jeg har fået åbnet øjnene over for mig selv, og ved nu, at det er mit ansvar at passe på mit krop, både fysisk og psykisk. F.eks. mærker jeg næsten ikke noget til en gammel skulderskade der har generet mig i fem år!

Jeg kan varmt anbefale Sarah til andre der har brug for et skub bag i, til at komme i gang med træningen og/eller vægttabet. Hun er guld værd!’

 

Står du og mangler et spark i numsen, nogle gode træningstimer og hjælp mod dine mål og/eller den krop og den mentalitet du drømmer om? Så send mig en uforpligtende e-mail på sb@sarahbarlose.dk og så kan vi tage en gratis samtale og snakke om hvordan jeg bedst muligt kan hjælpe DIG i mål!