Søvnproblemer?

13115647_10208386408231550_1011632869_n

Har du et lavt energiniveau? problemer med, at falde til ro om aftenen? vågner du midt om natten uden grund? Sover du uroligt eller generelt bare dårlig? – så har jeg måske et råd, som kan hjælpe dig! 

Jeg har selv haft utrolig mange problemer med, at falde til ro om aftenen og generelt problemer med, at sove godt. Mine tanker kører rundt til højre og venstre og det gør det umuligt, at falde i søvn. Jeg har måske lige en arbejdsdag som skal planlægges, nogle ting jeg skal huske at gøre, en bog jeg gerne vil have læst eller lignende. Dårlig eller for lidt søvn kan hurtigt have mange dårlige konsekvenser. Man bliver f.eks. ekstra sulten når man er træt og det er ikke særlig holdbart – specielt ikke hvis man gerne vil af med et par kilo her inden bikinien skal på. Jeg har derfor prøvet, at læse mig frem til løsninger på problemet, hørt lidt forskellige podcasts og spurgt forskellige trænere i min omgangskreds. Der var lidt forskellige løsninger og meninger, men de fleste omhandlede dog bare forskellige tilskud af magnesium eller andre beroligende hjælpemidler. Der var dog en mulighed/løsning, som skilte sig gevaldigt ud og den valgte jeg derfor, at forsøge mig med.

 

AT GØRE SIG KLAR TIL, AT SOVE.

Vi mennesker er utrolig gode til, at gøre os klar til alt andet end, at gå i seng. Vi gør os klar til arbejde, skole, middag, biografen, byturen osv. Men gør vi os nogensinde fysisk og mentalt klar til, at sove? Jeg gjorde ikke!
Når vi gør os klar til at skulle noget forbereder vi krop og sind på, at der skal ske noget bestemt. Når vi f.eks. gør os klar til dagens møder er vi bevidste om hvad der skal ske, vi har forberedt os og er derfor klar til, at gå i gang og klø på så snart mødet starter. Og det er lige præcis den forberedelse vi glemmer før sengetid – vi hopper tit bare direkte ind under dynen lige efter aftensmad, tænder for tv’et og slukker så når øjnene gør ondt. Jeg kunne godt se, at det egentlig var helt skørt og jeg prøvede derfor, at ligge en plan – danne mig nogle vaner/rutiner, som jeg brugte til, at gøre mig klar til, at sove.

45 minutter før sengetid tager jeg mine piller og sætter min telefon til ladning langt fra min seng – det er altså sidste gang jeg kigger på min telefon inden sengetid!

Så sætter jeg mig ned og får tænkt den næste dag igennem – jeg laver måske en to-do liste og får skrevet ting ned, som jeg skal huske, gøre osv. Den her liste/note placerer jeg sammen med mine madpakker eller den taske jeg skal have med dagen efter.

Så fjerner jeg make-up, børster tænder og tager nattøj på.
Jeg er på det her tidspunkt ekstremt afslappet og har fået tømt hovedet for tanker og stressfaktorer og er egentlig klar til, at hoppe i seng.
Jeg laver mig nu en kop godnat te (Pukka’s nightime) og ligger mig ind i min seng – når den så er drukket er jeg klar og færdig til, at sove.

Det har virket rigtig godt for mig, at indføre det her i min dagligdag, fordi jeg ikke ligger og grubler i flere timer om aftenen og rent faktisk bare har tømt hovedet for alle de stressende tanker og derfor er helt afslappet i kroppen og klar til at sove – Jeg vil derfor varmt anbefale den til andre, som har søvnproblemer eller problemer med, at falde til ro om aftenen.